Natur- og Friluftsplan for Hørsholm Kommune

Landskabværkstedet har i 2015 udarbejdet en Natur- og Friluftsplan for Hørsholm Kommune. Natur- og Friluftsplanen skal sætte retningen for de kommende års indsatser for naturen og friluftslivet i Hørsholm Kommune. Den består af to hoveddele, hvor første del beskriver de overordnede visioner og principper for udvikling i hele kommunen og anden del indeholder et projektkatalog med konkrete forslag og handleplan til prioriterede natur- og friluftsområder i kommunen. Endelig er der en uddybende bilagsdel til de to hoveddele. Kommunalbestyrelsen vil tage endelig stilling til planen i løbet af 2016.

Hedebostien

Hedebostien er et idéudviklings-projekt for anlæg af en gennemgående stiforbindelse fra Roskilde Fjord, gennem Hedeboegnen, til Køge Bugt.

Projektet peger på en konkret stiplacering samt anlægstekniske forhold. Desuden stilles en række forslag til forskellige fokusområder for særlige typer af rekreative oplevelses- og formidlingsmuligheder langs stien. I 2010 er der også gennemført afklarende samtaler med de private lodsejere langs de  strækninger, hvor nyanlæg er nødvendig. På den baggrund er der bevilget i alt 14,3 mill. kr. til projektet, heraf de 11,3 mill kr. fra fonde. I løbet af sommeren 2012 forventes aftaler med lodsejerne at falde på plads.

Projektet udføres for Roskilde, Greve og Solrød kommuner og er støttet af Nordea-fonden og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Fakse Badeplads

Fakse Badeplads viser nye veje for badekultur, motion, sundhed, kunst og oplysning.

Der er tale om en fast oplevelsessti ud på molen, så også handicappede i kørestol kan komme helt ud til vandet. Der er planlagt platforme, støbt i beton, hvor der udover badningen vil blive plads til forskellige aktiviteter og  faciliteter.

Konsulentopgaven er udført for en borgergruppe i Faxe Kommune som led i  udviklingen af Faxe Ladeplads.

Blå og grøn strukturplan

Planen skaber en samlet blå-grøn strukturfor Husum. Herunder sikres en mere oplevelsesrig variation af grønne og blå muligheder for borgerne – uanset hvor i bydelen, borgeren bor og færdes. Fokus var desuden på klimatilpasning og adgang til bydelens øvrige oplevelsesværdier.

Helhedsplan for Husum er iværksat af Områdefornyelse Husum (Københavns
Kommune).

Fakta og myter om stier

Projektet bygger på en evaluering af jordejeres erfaringer med rekreative stier i landskabet.

I projektet er jordejere langs 8 forskellige typer stiprojekter i Danmark blevet interviewet om deres forventninger til  stien, samt hvordan de har oplevet stien og brugen af den. Ambitionen er at identificere og  forhåbentlig adskille eventuelle myter fra fakta i forbindelse med fremtidig
stiplanlægning i Danmark.

Udarbejdet med støtte fra Friluftsrådet.

Dette projekt er iværksat af Områdefornyelse Husum med henblik på at skitsere udviklings- muligheder for Husumparken til glæde for nuværende og fremtidige brugere af parken. Der
blev leveret i alt seks hæfter under projekt ”Husumparken”. Udarbejdet for Områdefornyelse Husum (Københavns Kommune) 2010/2011, i dialog med lokale interesser.

Udført i samarbejde med DGI’s projektværksted.

Stiplanen er en samlet plan med overordnede principper for Billund Kommunes stiplanlægning, inklusiv registrering af oplevelsesværdier. Desuden er der udarbejdet et supplerende projektkatalog for fem fremtidige stier. Udarbejdet for Billund Kommune, 2010

Konsulentopgaven til opbevaringsfaciliteterne er udført for Farum Kano- og Kajakklub, som led i udviklingen af bedre opbevaringsfaciliteter til kano og kajakker. Anlægget skal skabe bedre integration af faciliteter i naturbeskyttet landskab.

Dispositionsforslag udført i 2011

 

Professor Jørgen Bo Larsen, professor Sebastian H. Mernild og projektchef Jørgen Nimb Lassen har udarbejdet forslaget til den ny skov- og klimafond. Når vi har udarbejdet et samlet forslag til en fond, er det for at sikre flere formål:

  • At indsatsen sikrer reelle klimagevinster – i balance med natur og biodiversitet

  • At indsatsen sker langsigtet – så vi indfrier det nationale mål om en fordobling af skovarealet.

  • At skovrejsningen sker med afsæt i den fremmeste ekspertise.

  • At indsatsen drives innovativt i partnerskaber med virksomheder, myndigheder, organisationer og stærke forskningsmiljøer.

  • At virksomheder og borgere engageres.

Vi håber, at du har tid og lyst til at læse vores oplæg. Vi håber også, at sagens alvor kan samle alle Folketingets partier om en ny national skov- og klimafond, som vi forestiller os skal stiftes som søsterfond til Den Danske Naturfond. Sagen er i hvert fald vigtig – både for klimaets, skovens, naturens og menneskets skyld. 

Landskabsværkstedet har siden 1999 fulgt 36 skovrejsninger, der blev anlagt på tidligere agerjord efter beslutningen om at fordoble det danske skovareal i 1989. Undersøgelserne af skovrejsningerne er unikke i Danmark. Der er således meget få undersøgelser med en tidsserie på 20 år, tilsvarende detaljer og arealmæssig dækning, hvor man ser på hele skovrejsningslandskabet, såvel de åbne som lukkede arealtyper. Resultaterne af disse iagttagelser og undersøgelser er samlet i flere rapporter, senest i nærværende rapport ”Naturen i de nye skove”, der er støttet af 15. Juni Fonden.